Artikler
Et foto af to verdensstjerner på krykker siger en del om kvindefodboldens tilstand
Kvindefodbold er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Men succeshistorien skæmmes af flere knæskader til topspillere – ifølge eksperter fordi sporten stadig er designet til mænd. Et spilleroprør er i gang
Læs hele artiklen i Informations weekendtillæg, Moderne Tider.
Ved Vestkysten var vandet vores ven. Nu er vi bange for, at vi bliver syge af det.
Giftigt skum skyller op på Vestkystens strande, men ingen ved, hvor det kommer fra.
Læs eller hør hele historien om PFAS på Vestkysten hos Zetland.
Dansk farvand er skraldespand for den norske olieindustri. Nu spørger de lokale hvor fiskene blev af
Del 1 af 2: Dansk virksomhed har i årevis modtaget tonsvis af affald fra udenlandske olieindustrier. Et forsøg på at “omgå reglerne”, mener eksperter.
Læs eller hør hele historien hos Zetland.
Olieaffaldet fosser ud i dansk sund. Og kommunen misforstod den lov, der kunne stoppe det.
Del 2 af 2: I årtier har en dansk virksomhed modtaget spildevand fra udenlandske olieindustrier. Nu viser det sig, at tilladelsen til at forurene for længst er forældet.
Hør eller læs hele historien hos Zetland.
Engang lagde de pengesedler på smørrebrødet: Nu er danske fiskere en truet art.
Danmark er en stolt fiskerination, men i de her år bliver det sværere og sværere for fiskerne at klare sig. Her er historien om fiskeriets langsomme forfald.
GARNSKIBENE FRA ÅLBÆK havde ry for at fange de største rødspætter. Når de ved påsketid kom til Hanstholm for at losse, kunne man derfor høre en larmende sværm af tunede knallerter, når skolen havde ringet ud. Iført busseronne, blå arbejdsbukser og træsko kørte skolebørnene om kap for at få lov til at rense de store fladfisk. En af dem er Alfred, der dengang var 13-14 år.
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
En epidemi truer svinebranchen og rejser et svært spørgsmål: Hvor mange klimabelastende grise vil vi have?
Endnu en pandemi nærmer sig Danmark. Den kan ikke gøre dig syg, men den kan blive dyr.
DØREN KNIRKER, DA LANDMANDEN LUKKER DEN BAG SIG. På kroppen har han en hvid kedeldragt, og på fødderne gummistøvler. “Det ser sgu ikke for godt ud,” mumler han for sig selv, mens han hiver sin telefon op af lommen og ringer op. I den anden ende af røret er hans dyrlæge. Landmanden ringer for at fortælle, at flere af hans svin er syge. Han er bange for, de er blevet smittet med den ekstremt dødelige svinepest. En sygdom, der vil betyde, at tusindvis af svin skal slås ned, og som kan komme til at koste samfundsøkonomien milliarder.
Læs eller hør hele historien hos Zetland.
Kaj-Lykkes muslinger skal løse et af Limfjordens største problemer
Men er det et skråplan at lade skaldyr være landbrugets skraldemænd?
I DAGENE LIGE FØR ET STORMVEJR surrer muslingerne sig bedre fast på linen. På en eller anden måde kan de mærke, at vejret vil slå om, fortæller Kaj-Lykke Larsen, der i 18 år har dyrket og høstet blåmuslinger i Limfjorden. Hans vejrbidte ansigt er dækket af dybe furer og et sirligt net af sprængte blodkar. Kaj-Lykke arbejder med og for sin søn, Mark, i firmaet Muslingeriet. De dyrker muslinger og sælger dem til fiskehandlere og restauranter i Holland, Frankrig og Belgien. Lige nu er far og søn ude og tilse de 400 kilometer liner, de har til at hænge i vandet ud for Hvalpsund i Nordjylland. De har samme uniform på: gule gummibukser, orange gummistøvler med blå sål og en hue med firmaets logo. Selv om temperaturen kun ligger et lille stykke over nul grader, har ingen af dem noget om halsen, og man kan lige skimte Kaj-Lykkes øverste grå brysthår flagre i vinden.
Læs eller hør hele historien hos Zetland.
Et gammelt Danmark er forsvundet langsomt.
Søren Bach familie oplevede 100 års udvikling på speed
Søren Bach drev sit lille familielandbrug som i det førindustrielle samfund. Men sidste år indhentede virkeligheden ham med hårdtslående hast.
SØNNERNE OG DERES NOGET YNGRE LILLESØSTER havde altid hjulpet til på farmen, men kun i det omfang, de havde haft lyst. Deres forældre, Søren og Janni, havde aldrig haft flere dyr, end at de selv kunne håndtere dem. Men en sommerdag i 2012 ændrede det sig på et splitsekund. Tagryggen på en af de lange haller skulle udskiftes, og Søren ville egentlig gerne have haft sine teenagesønner til at ordne det, men han blev utålmodig og tog sagen i egen hånd. Taget kunne bare ikke holde til hans vægt.
“Jeg kan bare huske, pladen gik i stykker, og så lå jeg på jorden,” fortæller han. “Det kan godt være, jeg lige har slået bærret, da jeg ramte jorden, for det er lige væk, det sidste dér. Jeg kan bare huske, drengene hjalp mig op fra jorden.”
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
Jesper var 30 år da hans livsdrøm blev aflivet.
Nu må han sande, det ikke er nemt at genopfinde sig selv.
Da Jesper Balle mistede sine mink, mistede han også hele sit livsgrundlag.
HELE JESPER BALLES LIV HAVDE HANDLET OM MINK. Fem år før han blev født, havde hans far etableret den farm, som Jesper nu ejede halvdelen af. Han havde troet, at han om et par år ville eje den fuldt og helt. Derfor havde Jesper ikke sovet mange timer, da han ved halvsekstiden den 5. november 2020 satte sig ind i sin bil sammen med hunden Maxie og kørte de små ti minutter hen til farmen i Øster Assels på Mors.
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
Knortegæs, motorstøj og dyrt gravearbejde.
Derfor kan den samme bro diskuteres i over 50 år
ANKER LOHMANN-HANSEN VAR 27 år og nyuddannet ingeniør, da han første gang regnede på effekterne af den tredje Limfjordsforbindelse. Han var nygift, men endnu ikke far til to små børn, der i dag er lige omkring de 50. Danmark stod midt i en kæmpe reform, der reducerede antallet af kommuner fra over 1.000 til 277. Derfor sad den unge Anker på kontoret i Rungsted med kuglepen og transparent papir foran sig, da han regnede på en trafikplan for den nye, store Aalborg Kommune. Lommeregneren lå stadig et par år ude i fremtiden, og at skrive på skrivemaskine tog sekretærerne sig af.
I dag er Anker Lohmann-Hansen 78 år, for længst pensioneret – men stadig aktiv i debatten om den selvsamme forbindelse. Præcis som i hans ungdom er der kun to måder at rejse nordpå fra Aalborg: Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen. Allerede i 1969, da tunnelen blev bygget, vidste alle, at der inden længe ville blive behov for en tredje forbindelse. Som der stod på forsiden af Aalborg Stiftstidende den 28. marts 1968 – under en artikel om, at kosmonauten Jurij Gagarin var død i et flystyrt: “Den tredje Limfjordsforbindelse mellem Aalborg og Nørresundby ventes anlagt, så den kommer til at gå umiddelbart vest for friluftsbadet i Aalborg til Lindholm, men nogen officiel beslutning om den endelige placering eller tidspunktet for arbejdets påbegyndelse er endnu ikke truffet.”
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
Hollandske fiskere smadrer havbunden nær kysterne.
Det viser, hvordan vi ofte overser havets natur
VED 22-TIDEN en aften i begyndelsen af december stævner skipper Tonny Kristensen ud fra Thorupstrand med sin lille trækutter, HM08 Mikemale. Klokken 01.00 ankommer han og makkeren Poul til det sted i Skagerrak, hvor de har planlagt at sætte deres garn. Der er havvejr, som fiskerne kalder det: ikke meget vind, fine strømforhold og god sigtbarhed. De kan se en hel sømil frem, hvilket viser sig at være et held denne decembernat.
For pludselig ud af mørket skimter de lysene på en gigantisk 45 meter lang trawler. Alle skibe har en AIS, der er et satellitsignal, der gør det muligt for andre skibe at se, hvor man befinder sig, men ARM22 Klaas Adriana har skruet så langt ned for signalet, at Tonny og Poul ikke på forhånd var klar over, at det 550 tons tunge hollandske skib befandt sig i farvandet. Tonny Kristensen vidste med det samme, at han ville kunne huske denne nat.
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
“Slaget er tabt.”
På ét døgn mistede Jesper og resten af Danmarks minkavlere alt
ONSDAG EFTERMIDDAG TROEDE Jesper Balle stadig, at hans branches krise var så dyb, som den kunne blive. Den 30-årige minkavler sad i frokoststuen på sin farm, Balles Mink, og fortalte mig om myndighedernes håndtering af coronakrisen på de danske minkfarme. Han syntes blandt andet, at det var absurd at slå hele bestande ned, når der faktisk er fundet antistoffer i mink, der er blevet raske igen.
Pludselig stak Zetlands fotograf hovedet ind og spurgte, om vi havde set, at statsministeren havde indkaldt til minkpressemøde. Det havde vi ikke, og Jesper Balle virkede ikke synderligt nervøs. Heller ikke selv om hans telefon havde ringet ubønhørligt under vores interview.
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
Oprøret ulmer i Nordjylland.
Jimmy er klar til civil ulydighed, og han er ikke alene
TRE DAGE EFTER regeringens kontroversielle beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark oprettede en bruger på Facebook en gruppe med navnet ‘Mink som hobby-kæledyr’. Gruppen blev født som protest og balancerede på kanten af civil ulydighed. Som der stod i beskrivelsen, var gruppen et forum for dem, der kunne tænke sig at passe en flok mink “for at redde bestanden”. Ifølge beskrivelsen tillod et smuthul i lovgivningen, at private måtte eje op til 19 mink “uden at søge tilladelse”.
Kort efter kom det første tilsagn: “Så vil jeg ha 19.”
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
I Hanstholm er Brexit i alles tanker.
Svenn og de andre fiskere ved Vesterhavet har virkelig meget på spil
PÅ HAVNEN I HANSTHOLM taler 40-årige Svenn Grønkjær i telefon. Der er problemer i farvandet. Stemmen i den anden ende tilhører Svenns makker Christoffer, der befinder sig langt, langt ude på havet på kutteren ‘HM 555 Kingfisher’ – hvor en kølevandspumpe er gået i stykker.
“Jeg skal op til Mike og høre, om han har pumpen. Ellers må jeg køre til Thyborøn og hente den. Der er ikke andet, der er i stykker, vel?”
Tid er i dén grad penge i moderne fiskeri, og det handler om at få kutteren ud på havet igen så hurtigt som muligt.
Læs eller hør hele artiklen hos Zetland.
Medicin skiftet ud med line og krog
Depression og panikangst gjorde livet svært for 32-årige Thomas Kjærsgaard, og han brød sig ikke om, hvordan medicinen sløvede ham og hans følelser. Men da han genopdagede fiskeriet fik han øjnene op for dets mange lindrende egenskaber. Lystfiskeri er nemlig terapi for krop og sjæl.
Thomas har det godt. Han sidder i en robåd i en idyllisk, lille sø omgivet af åkander, siv og skov. Over hans hoved flyver gæssene sydpå. Med sig i båden har han to stænger og endegrej nok til at lokke selv den mest vinterdovne gedde frem fra skjulet.
Men selvom han på denne kolde vinterformiddag kun fanger en enkelt gedde, så har han et smil på læben, da han efter et par timer trækker båden i land.
“En dårlig fisketur er bedre end en god arbejdsdag, som han siger”.
Her kunne man lave 10 kilometer pølser på en god dag
For 47 år siden var det slut med at lave pølser og skinker i de gamle flæskehaller i Aarhus, og siden er kunstnere, filmfolk, musikere og andre kreative folk rykket ind. Under Aarhus Festuge fortæller to gamle pølsemagere røverhistorier fra en svunden tid.
Læs artiklen her på Jyllandsposten Aarhus’ hjemmeside.
En forestilling om forelskelse belønnet med årets Schadepris
Jens August Schade var digter, men han var også mester i at smelte kunstformer sammen og arbejde med litteratur i forening med collager, tegninger og illustrationer.